Hvem er jeg?

Mit navn er Stine, jeg bor lidt nord for Roskilde på Sjælland. Her bor jeg sammen med mine to teen døtre. Jeg driver virksomheden sideløbende med mit job som socialrådgiver.

Det er mig og mine hænder som laver alle de designs du ser her på siden. Hele mit liv har jeg elsket glimmer og glitter, og har en passion for det funky og skæve, som får folk til at trække lidt på smilebåndet.

Jeg bliver helt glad i maven og får julelys i øjnene, når jeg ser noget, som får mig til at tænke på min egen barnlige lykke for glitrende og farverige ting.

For at undgå overproduktion og passe på klimaet, finder jeg beklædning i landets genbrugsbutikker i Danmark. Det bliver nøje udvalgt efter muligheden for at forlænge livet, og dertil drysset med hverdags magi.

Jeg elsker at eksperimentere med nye udtryk, farver og hvad jeg ser i hverdagen, det betyder også at alt er unika, og der findes ikke 2 ens ting.

Jeg ønsker at skabe noget, som skaber julelys i øjnene, beundring og ikke mindst bobler i maven.

Navnet Decostudio, udspringer af, at det er mit eget dekorationsstudie, hvor du finder en bred vifte af items som du kan bruge til stort og småt i hverdagen og til fest.

Stine Kongsted